
For ca. 1 år siden flyttede min lillesøster og hendes lille familie ind i vores opgang. Vi havde mange snakke inden de tog beslutningen om at flytte ind. Vi talte meget om at respektere hinandens privatliv og om hvorvidt vores unger kunne finde ud af, at vi ikke skulle hænge ud sammen hele tiden. Alle de snakke var på daværende tidspunkt nødvendige, men kan nu egentlig forekomme fuldstændig ligegyldige, når vi nu har erfaret, hvordan det er, at bo to familier i samme opgang. Det er så hyggeligt. Når vi banker på hinandens dør, bliver alle mødt med glæde og kærlighed. Vores drenge krammer hinanden HVER gang, at de mødes. Vi hjælper hinanden, spiser spontane middage sammen og mødes til...