Venindetid og lækker take away

Min vin guide i Aarhus

Hvor er det bedste sted at nyde et glas vin i Aarhus, og gerne med lidt lækkert tapas. Jeg har lavet en guide med mine favoritsteder. Steder hvor menneskene bag baren har styr på deres vine, og hvor man møder en afslappet og uhøjtidelig stemning. Et sted hvor man torsdag aften kan tage tilløb til den kommende weekend, eller puste ud fredag eftermiddag.

Det første sted jeg vil præsentere jer for, og som jeg selv fornylig fik øje på er:

Grappa piccolo:

Forrige fredag besøgte min kæreste og jeg Grappa Piccolo for første gang (kæmpe fejl), men det giver en anledning til denne vinguide.

Vi blev først og fremmest mødt af nogle søde og afslappede fyre bag baren, i de fineste omgivelser. Noget af det der gør, at vi vender tilbage, og som ofte ender med at blive et af vores fortrukkende steder at tage hen er, at stemningen er afslappet og uhøjtidelig

Da vi trådte ind gennem døren, fik jeg måske sagt wow lidt for højt. Men gulvene, den grønne marmor bar og den dæmpede belysning var så flot. Vi satte os i baren, hvor der var disket op med smagsprøver alla tapas fra deres menukort.

Alt fra den lækre buffet var ganske gratis, og der kom løbende nybagt pizza og andet lækkert ind, og lige bortset fra et lækkert vinkort, så laver de også alverdens spritz. Vi smagte en med gin, grape og Sprite. Så lækker. Den lækre “tapas” kan nydes fra kl 15.00-17.00 hver fredag. Perfekt måde at skyde en weekend igang med… men pladsen i baren er vores ;).

I finder Grappa Piccolo her:

Åboulevarden 62

Drudenfuss:

Jeg har efterhånden nævnt Drudenfuss flere gange, men det er stedet hvor min kæreste og jeg helt automatisk går hen, når en af os nævner ordet vin. Det er nok primært den lækre placering på hjørnet af latinerkvarteret hvor det summer af glade mennesker og livsnydere, og hvor solen rammer så snart den titter frem. Men også indenfor er der en hyggelig stemning, de fineste vinuespartier og lækker indretning. Jeg er kommet der fra jeg var ganske ung, og da de var kendt for at servere byens bedste nachos.

Den er sammen med rigtig mange andre mennesker vores stambar. Men det betyder også, at det nogle gange kan være vanskeligt at få et bord. Derfor er det godt at have andre steder på listen over gode vinsteder. Hvilket fører os videre til det næste sted på listen.

I finder Drudenfuss her:

Graven 30

S’vinbar:

Når jeg står ude på min altan og kigger ned på gaden, er det S’vinbar jeg først får øje på. Det er vores nabo, og stedet hvor hele familien er velkommen, bliver mødt med smil, og hvor døren bliver åbnet for Vagn. Serveringen går i stå, når Sabine som ejer S’vinbar får øje på Vagn, og så bliver der nusset, leget og vandskålen bliver stillet frem med det samme. Der er så hyggeligt, og for os verdens bedste nabo ;). Vinene er lækre, og også her er det muligt at få lette tapasretter. Om sommeren går gaden i stå, og folk sidder rundt om vinbaren og nyder solen og et glas vin.

I finder S’vinbar her:

Klostergade 62

Masvino

En skøn rustik vinbar, med en meget “kom og chill, sænk skuldrene og drink noget vino” stemning, og så minder steder mig om Berlin (min absolut yndlings by). Behold gerne huen på, og kom klædt i din yndlings t-shirt og gamle jeans… jeg er vild med det, og elsker når folk omkring mig udstråler en afslappet og tilpas stemning. Også her er vinen naturligvis god, og kan også anbefale deres tapasbræt.

I finder Masvino her:

Klosterport 4B (indgang fra Klostergade)

Pica Pica

Pt. den sidste vinbar er Pica Pica, som jeg primært besøger om sommeren. Vinbaren ligger ned til åen, og folk strømmer dertil om sommeren, for at sidde på en grøn græsplæne. Her har man lækker vin i hånden og ænder i åen, alt imens man sidder helt down town og drikker vin eller en kold aperol spritz. Jeg har desværre ikke fået knipset nogle billeder fra mine sommerbesøg, men nogle få fra vinteren. Det er altså også hyggeligt.

I finder Pica Pica her:

Vester allé 15

Håber, I kan få glæde af min Aarhus vinguide 🍷

4 kommentarer

  • Lige en guide for mig – tager turen 2-4 gange årligt fra Aalleren til Århus for at besøge veninde, svinge Aros-kortet og kærestehygge – altid med vin for øje 😁 Så den 30-31. på næste tur, må jeg lige have dine tips for øje.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria Kaas

      Det lyder skønt! Du må endelig skrive, hvis du får brug for flere fif :).

      Kh Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betinna

    Tak for god inspiration:) Kan også på det kraftigste anbefale VinDanmark på Århus Ø. Skønneste afslappede stemning, god vin per glas og fede events som intimkoncerter og moules frites og vin af libitum:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria Kaas

      Jaaa den burde jeg da også få ind. Besøger dem ofte om sommeren! Så hyggeligt et sted! TAK

      Kh Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Venindetid og lækker take away