5 af mine seneste outfits

Venindetid og lækker take away

Reklame for Just Eat

Hej igen 👋🏼

Er I klar på lidt venindesnak og lækkert take away?Det her indlæg er sgu endt med at blive lidt af en hyldest til en særlig veninde og Just Eat ;).

Bortset fra Vagn, så havde jeg en aleneweekend sidste weekend, med ren “mig tid”, og bedst af alt masser af tid til at lave lige præcis, det jeg havde lyst til. I et liv med delebørn, er alenetid eller “mig-tid” ikke usædvanligt – desværre (tænker ikke, jeg behøver at uddybe den, da alle forældre vel som udgangspunkt, helst vil have sine børn nær hele tiden). Men en weekend sådan helt alene sker meget sjældent her hos mig. Jeg havde med vilje ikke lagt nogle planer, og ville tage dagene som de kom…. elsker det. Men en ting jeg vidste var, at jeg savnede min ældste og bedste veninde. Jeg savnede at have tid til en spontan gåtur, masser af grin og lange snakke om alt, og helt uden afbrydelser… lige bortset fra vores egne konstante afbrydelser. I perioder kan der gå (alt) for lang tid imellem, at vi ses, og selv om jeg ofte savner hende, forsvinder tiden bare i madlavning, lektielæsning, familieliv, fritidsinteresser, træthed (rigtig meget), kærestetid og meget mere.

Lige om lidt rejser min veninde på en længere rejse, og når hun kommer hjem, rejser min lille familie og jeg til Thailand. Så jeg havde lyst til at invitere hende hjem til mig, og til noget lækkert mad. Når vi ses, er det som oftes ude i byen, til noget vino. Mega hyggeligt, og jeg nyder at gå ud og få et glas vin… særligt her. Men jeg havde egentlig tænkt at kreaere noget selv, men kender I det med at have rigtig meget tid, og lige pludselig er tiden løbet fra en. Sådan ender det ofte for mig, og i stedet for at bruge den halve aften ude i køkkenet, prioriterede jeg tiden sammen med hende. Jeg er så faktisk heller ikke ret sej i et køkken. Jeg kan sagtens lave mad, men jeg er sgu blevet lidt doven på mine ældre dage, jeg vil meget hellere hygge og nyde 😉 og så elsker jeg bare når andre gider at lave det for mig. Derfor lagde jeg en ordentlig lækker bestilling hos Just Eat.

Jeg havde en ide om, at der kun var pizza og burgere, men der er jo et stort udvalg indenfor den sunde kategori, og også masser af muligheder uden gluten. Jeg endte med at bestille vietnamesisk salat med oksekød, bao med paneret and og friske forårsruller fra det vietnamesiske køkken og marineret kalv med lækker humus, tzatziki og grillet peberfrugt fra det tyrkiske køkken, og så blev det anrettet som delemad. Bedste koncept …. og det smagte 👌🏼.

Aftenen endte med, at vi sad oppe til langt ud på natten og snakkede, og gik begge kolde i armene på Vagn. Næste formiddag var vi begge derfor helt matte, og følte os total tømmermænds ramte, trods vi kun drak vand og Pepsi Max (vigtig detalje). Vi gik derfor en lang tur med Vagn, og på vejen hjem smed vi endnu en bestilling hos Just Eat – to burgermenuer fra Grillen med bacon og masser af snask.

De ankom samme tid, som vi ramte hendes lejlighed. Jeg spiser aldrig gluten, men søvnmangel kan gøre meget ved en… og den her burger var hele mavepinen værd.

Bortset fra den lækre mad, så vil jeg virkelig gerne understrege, hvor mega vigtigt det er at pleje sine venskaber!! Så hvis I sidder og læser dette, og tænker, at det er længe siden, at I har set en bedste gammel veninde, så giv hende et kald og få arrangeret noget hygge… ooooggg med mad fra Just Eat bliver det altså bare ikke ret meget nemmere. Den lille familie vil måske endda faktisk råhygge, imens du er væk, og nyde, at det bare er far el. bonus der tager den fulde styring ;). Og hey, hvad angår træthed, som jeg startede med at nævne, så giver venindetid overraskende meget energi.

💗💗💗

SKRIV EN KOMMENTAR

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 af mine seneste outfits