The solution - Anti-wrinkle fra Oslo skin lab

Mød Camille Brinch jewellery

For et par uger siden besøgte jeg Camille Brinch, da jeg var inviteret ned i hendes nye showroom i Latinerkvarteret i Aarhus.

Da jeg trådte ind, mødte jeg en storsmilende 23 årig pige, som stolt (på den sødeste og lidt ydmygende måde) viste sine designs frem.

De er så fine, og særligt “Krystal” ringen er min favorit.

Hendes vej til eget showroom og værksted i Aarhus lækreste bydel, har hun knoklet for igennem flere år. Hun startede med at gøre alt for at komme i lære som guldsmed, hvilket var nærmest umuligt, da kun ganske få tager elever ind, og dem hun talte med forsøgte mere eller mindre at tale hende fra drømmen om at blive guldsmed…. men det fik hende heldigvis ikke til at give op.

Tværtimod, så begynde hun selv at købe nogle materialer hjem, og sad i sin og kærestens lejlighed (længe).

Men da både bord og gulvet begyndte at blive småhærget, blev hun og kæresten enige om, at det nok var smartetes at flytte værkstedet ud til hendes forældre i Egå, hvor de havde et atelier ude i deres have. Det skulle egentlig have været til hendes mors maleri, men Camille fik lov til at rykke ind.

Det blev til et år i forældrenes atelier, hvor Camille fortæller, hvordan hun om vinteren sad med tre tykke trøjer, uldsokker og varmeradiator for at kunne holde varmen, og hvordan hun begynde at trænge til at få sit eget. Hendes virksomhed voksede så meget, at hun også havde brug for at få en ansat, og følelsen af at have et “rigtigt arbejde”. Derfor flyttede hun ned i Latinerkvarteret, hvor hun siden maj har haft en guldsmed ansat på fuld tid, samtidig med at Camille stadig sidder med i værkstedet og laver smykker.

Camille lader sig inspirere primært fra modeverdenen og gadebilledet, hvor hun hele tiden tænker i, hvilke smykker der ville være lækre til de enkelte outfits. Når hun bliver inspireret, går hun direkte i værkstedet og nørkler med alt muligt forskelligt. Netop derfor har hun pt. ikke lavet kollektioner, men ladet sig inspirere her og nu. Men hun fortæller, at hun vil i gang med at designe nogle smykker, som kan komme ud i kollektioner.

Jeg synes, det er stærkt gået af så ung en pige,  og ønsker hende alt held.

I kan se hendes designs HER

🦋

SKRIV EN KOMMENTAR

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The solution - Anti-wrinkle fra Oslo skin lab