Julegaveønsker til dig selv, køkkenet og hjemmet

Weekend i Aarhus

Så er det igen hverdag, og her i Gammel Munkegade var vi i mandags klar til at fagne den… efter en skøn weekend med ren hygge.

img_8545

Fredag skulle William og jeg ha’ en alenedag og -aften… så efter SFO og job gik vi en tur ned i byen. Jeg havde købt et par cool briller, og skulle derfor have tjekket mit syn. Når vi alligevel bar i området, måtte vi også lige et smut i Stylepaste, hvor William fik lokket den fine snekugle med Eiffeltårnet ud af mig… hvilket egentlig ikke var så svært. Jeg synes også selv, den er fin, og vi har sidenhen haft en mindre diskussion om, hvor den skal stå herhjemme ;).

Bagefter købte vi (selvfølgelig) fredagssnoller og pizza, og resten af aftenen foregik på stuegulvet omringet af tæpper, puder, tv og fredagsguf… en fredagsaften når den er bedst.

img_8543Lørdag stod vi tidligt op, og gik ned på Langhoff og Juul, hvor vi delte en super lækker brunchtallerken. Det er SÅ lækkert og en stærk vanedannende måde at starte weekenden på.

Hvis I ikke allerede har smagt den, så forkæl jer selv – husk at booke et bord inden. Mange gik forgæves i lørdags.

img_8584

Ved middagstid kom Otto hjem fra sin far, og resten af weekenden foregik hjemme, i bedste uldsokke- og morgenkåbestil.

Lørdag aften til søndag skulle vi passe min nevø og niece. Ren luksus at være omgivet af fire, faktisk fem skønne unger da D’s yngste søn også har været her i weekend!

Fortsat dejlig uge til jer ❤️

   

SKRIV EN KOMMENTAR

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julegaveønsker til dig selv, køkkenet og hjemmet