Støt brysterne

Følelsen af glæde og sorg på en gang

img_3896

img_3467

ACNE hue || MBYM jakke || ADIDAS Iniki runner (nedsat til 600,-)

img_3472

img_3497

img_3696

img_3802

img_3813

PROJECT UNKNOWN jakke || NIKE spiridon (find flere her)

img_3817

I torsdags overtog jeg vores nye lejlighed. Da jeg stod alene i den nøgne og meget stille lejlighed, gik alle tanker og følelser igennem mig. Jeg fik ondt i maven, og kunne slet ikke finde ud af, hvad jeg lige skulle føle. Glæde over det nye, eller sorg over afskeden med vores nu gamle hjem. Så underligt. Jeg mandede mig op, slog tankerne væk, og gik tilbage til Åboulevarden. Da min søster 5 min. efter bankede på min dør, for sidste gang som nabo i samme opgang, tudbrølede vi begge. Nu skal vi bo i hver vores by… hvilket også er vildt underligt.

Jeg har skrevet det før, men for pokker de vil blive savnet i vores hverdag. Vi formåede dog at gå glade fra hinanden, og med følelsen af, at vi alle er på helt rette vej. Det her er allerede top lækkert til os alle!

Nu er nøglerne til den gamle lejlighed afleveret, og siden torsdag er der blevet knoklet i døgndrift på at skabe et skønt hjem,  lidt længere inde i byen. Her er blevet så dejligt, og både drengene og jeg er ellevilde med at bo her. Alt føles bare helt rigtigt, dybt inde i maven. Drengene har fået egne værelser, vi har fået en kæmpe stue – ifht. hvad vi havde før, en kæmpe altan og et gammelt slidt køkken, men som bare er vildt hyggeligt. Jeg har et mindre hadforhold til mel, og bager derfor meget sjældent (Sorry kids), men vores nye køkken har en stemning, som giver mig lyst til at stå derude og bage…. men nu må vi se ;).

Indtil videre er det blevet til lækker hjemmelavet brunch, hvilket er min livret, og lidt take away.

Vi mangler stadig at få vores billeder op, modtage nye daybeds, og så går jeg og overvejer, om vi skal have malet en væg eller to inde i stuen! Så boligglimt må I vente lidt med at få at se 😉. I stedet får I nogle få flytteglimt.

Hyg jer derude 💗

   

1 kommentar

  • Det kan gøre så ondt, at dreje nøglen om i noget der har været ens HJEM længe. Så jeg genkender udmærket følelsen af glæde og sorg der overlapper hinanden.

    Jeg håber I falder hurtigt til i det nye. Det lyder som om I er kommet godt fra start, og som om I har fundet jer et lækkert sted at bo. Tillykke med jeres nye hjem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Støt brysterne