Lækre styles til årets NS

Min Northside festival

img_3067

I weekenden stod den for mig, og sikkert mange af jer, på NS. Det var en våd og mudret fornøjelse. Derfor fik jeg faktisk ikke taget så mange billeder, da det var en temmelig brun og beskidt omgang… og mit outfit blev også holdt i den mere praktiske stil og noget som gerne måtte blive mudret til.

Jeg ku’ godt bruge flere linier på at skrive en masse dårligt om festivalens måde at håndtere mudret på men tænker, at der sikkert allerede er mange, der har udtalt sig om, at det var noget møg.

Uanset vejret og forholdene var der, som hvert år, en fest og masser af god musik. Fredag gik der nok mere fest end musik i den, og pga. vejret kom mit festivalhold og jeg først derud v. 20 tiden. Her fik vi hørt Bastille, MØ, 2manydjs og Frank Ocean (er det i øvrigt kun mig, der stod lidt af på Frank Ocean?). Jeg havde virkelig sat næsten op efter den vildeste koncert, men den var underlig og kedelig. Æv.

Lørdag tog vi allerede derud v. 13 tiden og fik hørt en masse musik med blandt andet Folkeklubben, Tom Odell, Phlake, When Saint Goes Machine, Richard Ashcroft (var forsanger i The Verve) og Thomas H, som alle leverede nogle lækre og festlige koncerter.

Ud over det musiske, fik jeg spist alt for mange fritter, og så stod resten af måltiderne ellers på LeLe, som jo altid er et hit.

img_3069

Søndag skulle drengene og jeg på familieudflugt til Ree park, så gik desværre glip af både Prodigy og Suspekt. Sådan er det sgu at være mor!

   

2 kommentarer

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækre styles til årets NS