Aarhus Update og kulørte lamper

Lækre Stolbjerg og akut indlæggelse

img_9378

I sidste uge blev jeg kontaktet af Stolbjerg Copenhagen. De spurgte, om jeg havde lyst til at modtage en af deres smukke tasker med indgraveret initialer i gave, hvilket fik min mave til helt at kilde. Jeg har efterhånden fulgt Frederikke i mange år, og synes, at det er så sejt, at hun i 2015 sagde sin faste stilling op som folkeskolelærer, for sammen med sin mand Anders, som i dag kun arbejder deltid som folkeskolelærer og resten af tiden i virksomheden, satsede 100 % på Stolbjerg Copenhagen…. og at de i dag nu driver en virksomhed, hvor de skaber det lækreste design med stil og personlighed, med stor succes.

Sidsel som jeg også har fulgt lige så længe, har også været med fra starten som fotograf, og fra nytår som pr.- og kommunikationsansvarlig – stærkt hold og kæmpe respekt herfra.

Jeg sagde selvfølgelig ja tak til tasken, og modtog den i mandags. Den er præcis så lækker i stilen og kvaliteten, som jeg forventede.

Da jeg skulle vælge mine initialer, skrev jeg først M K, da jeg normalt kun bruger Maria Kaas. Men jeg hedder også Sørensen. Jeg har bare aldrig brugt det, og har nok bare altid syntes, at det var lidt kedeligt ;).

Men for nylig fik jeg en opringning, som har givet mit Sørensen en helt ny betydning. Min far var blevet indlagt akut med en blodprop i hjernen. Jeg blev af forskellige årsager slået fuldstændig ud, og tudbrølede i to dage. Mange tanker gik igennem mit hoved, og en af de tanker, som har sat sig dybt fast er, at vi kun har vores forældre på lånt tid, og at de ikke er udødelige!

Jeg har nok altid lidt taget mine forældre “for givet”. De har altid været der for mig, elsket mig, fortalt mig, at jeg er god, lige præcis som jeg er, smilet og grinet sammen med mig, når jeg kom hjem med et 6 tal i tysk… jeg dumpede trods alt ikke. Støttet mig i alt, uanset de mange tossede og knap så seriøse valg, jeg har truffet i mit liv. Afbrud af uddannelse, festet som havde jeg reddet hele verden, da jeg fik min Pæd. uddannelse, rendt byen tynd en meget tidlig morgen for at lede efter min Nokia, som jeg fik smidt væk under en bytur (den lå bag dj pulten – og nej, mine forældre var ikke stolte eller særlig begejstrerede over mig. Men de hjalp mig), afbrød deres rejse til Thailand (efter kun 1 dag i landet) for at komme hjem og møde deres førstefødte barnebarn William.

På trods af alt dette og meget mere, har jeg nok ikke altid vist min taknemmelighed. Men efter at have modtaget førnævnte opkald og set min far (og mor) mere sårbar end nogensinde før, fik jeg også en følelse af, hvor vigtigt det er, at sætte pris på det man har. Det lyder måske som en kliché. Men faktum er, at der desværre nogle gange skal slemme forskrækkelser til før end man indser, at det er helt vildt dumt at hænge sig i små ligegyldige konflikter.

   

10 kommentarer

  • Maria

    Så fint skrevet Maria ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie stjernholm

    Søde Maria, hvor fint at få Sørensen med på tasken. Jeg kender din situation alt for godt! Mit sidste navn har også fået en helt anden betydning, da min far fik en hjerneblødning. Det kan være svært at forklare hvorfor lige navnet kommer til at betyde, men det gør det bare.
    Alt der minder om det menneske betyder noget. Jeg håber inderligt at din far er kommet eller kommer sig godt ovenpå det.
    Kh Juliestjernholm

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MARIA KAAS

      Hej søde Julie

      1000 tak for din søde besked 😘. Min far er heldigvis i bedring og han er heldigvis mere eller mindre sig selv igen!

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Århh! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alexandra

    Rigtig god bedring med din far <3 Jeg har selv samme erfaring – at man først er rigtig taknemmelig når man har været tæt på at miste. Eller har mistet. Jeg håber det bedste for jer 🙂 Kh. Alexandra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MARIA KAAS

      1000 tak for din søde besked 😘. Min far er heldigvis i bedring og vi er ved at komme os over chokket!

      Kh Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lænia

    Så fint skrevet ❤… fik selv tårer i øjnene.😘

    Siden  ·  Svar på kommentar

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aarhus Update og kulørte lamper